Forsamtale hvor klientens ønskede forandringer og mål med behandlingen afklares.
Hvad betyder 5-PATH?
5-PATH står for: Fem Faset Avanceret Transformerende Hypnose. (Five-Phase Advanced Transformational Hypnosis)
Hvad er det særlige ved 5-PATH hypnoterapi?
Læs mere på: www.5-path.com
5-PATH hypnoterapi er en særlig form for hypnoseterapi, som er skabt på grundlag af de bedste teknikker fra klassisk hypnose og velafprøvede psykoterapeutiske metoder.
Grundlæggeren af 5-PATH hypnoterapi, Calvin Banyan, USA, har med 5-PATH hypnoterapi skabt et enestående struktureret og effektivt hypnoterapeutisk system.
Der er forskel på at opsøge en hypnotisør og en 5-PATH hypnoterapeut. En hypnotisør kan hjælpe folk til slappe dybt af, komme i hypnose og i denne tilstand give dem en masse gode, positive forslag – suggestioner – til forandring, eller motivation til ændring.
På KlinikSuni arbejder vi terapeutisk med hypnose. Vi anvender Calvin Banyans velafprøvede og dokumenterede metoder, som inddrager teknikker, der påvirker både psykiske og kropslige mekanismer for at opnå de forandringer, som klienten ønsker.
5-PATH hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af uhensigtsmæssige gamle overbevisninger, uønskede vaner, fastlåste holdninger, negative følelser, uønskede handlinger og lindring af kroniske smerter.
På KlinikSuni arbejder vi meget systematisk, effektivt og målrettet imod, at klienten opnår de positive forandringer han/hun ønsker. Et behandlingsforløb består af 5 faser (5-PATH), som dit sind og krop skal gennemføre for at opnå de forandringer, der er dit mål. En session tager 3-4 timer. Et behandlingsforløbe tager 6 sessioner, som gennemføres med ca. 7 dages intervaller. Mere omsiggribende mentale og/eller fysiske problemer kræver typisk et forløb på 7-8 sessioner. Lettere fobiske angsttilstande som fx højdeskræk og edderkoppeskræk kan ofte afhjælpes ved 2 sessioner. Ligeledes ryge afvænning hvis motivationen er i top.
Som en del af behandlingen tilbydes du gratis at lære Mindfulness Meditation.
Klienten er i hypnose og er helt vågen og bevidst under den terapeutiske samtale.
Hvilke forandringer kan opnås?
Vi tænker, at vi alle kæmper for det gode liv. Vi ønsker alle, at blive den bedste udgave af os selv og komme nærmere vores ønske om det gode liv.
5 PATH Hypnoseterapi. Birgitte deltager i et medieprojekt med efterskole elever. Pige fra 10 klasse kommer af med sin angst!
Posted by Birgitte Nyvang Suni on Monday, 11 January 2016
Når vi læser boghandlernes, bogklubbernes og welness annoncernes udbud af nye metoder, som lover personlig og materiel fremgang, forstår vi godt læserens rynke på næsen og tanken om, at endnu en Messias og guru har opskriften på, hvordan jeg opnår det gode liv. Personligt har vi igennem tiden ladet os inspirere af nogle af disse tilbud og, dersom vi har fastholdt at praktisere de gode råd, opnået endnu nogle skridt imod den udgave af os selv, som vi ønskede.
Både den traditionelle og alternative medicinalindustri fører sig ligeledes frem, som om deres produkter hjælper os imod vores gode liv.
KlinikSuni stiller sig hermed op i koret af udbydere af endnu en vej imod dit gode liv, hvor du tager store skridt imod den bedste udgave af dig selv.
Birgitte N. Suni og Jan B. Suni har igennem egen terapeutisk praksis og sammen med andre 5-PATH hypnoterapeuter erfaret hundredvis af eksempler på, at vores klienter har opnået store personlige forandringer gennem effektive behandlinger.
Sundhedsvæsenet bruger også hypnose
“Hypnose bruges ikke længere kun af psykologer, men også hos tandlægen, jordemoderen og den praktiserende læge.” www.information.dk
Kom ud af din tilstand af fx:
- angst
- depression
- bekymringer
- lav selvtillid
- alle fobiske angsttilstande fx socialfobi og agorafobi
- tandlægeskræk
- eksamens angst
- PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)
- dårligt sexliv
- stammen (sprogforstyrrelse)
- ADHD (børn, unge og voksne: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet)
- hukommelsessvigt
- nedsat indlæringsvene
- personlighedsforstyrrelser
- misbrug af rusmidler
- selvskadende adfærd (fx cutting)
- langtidssygemelding pga. stress
- søvnbesvær
- vægttab
- og mange andre problemer
Forbedre alle dine evner som fx sportspræstationer og arbejdsevner (erhvervsarbejde, uddannelse, skolegang, hobby)
KlinikSuni tilbyder psykoterapi af høj kvalitet for familier, par, voksne, børn og unge.
Hvordan og hvorfor virker 5-PATH Hypnoseterapi?
Hypnoterapi er en behandlingsform, der på mange måder stadig er omgærdet af mystik. Mange mennesker har set hypnoseshows, hvor personer – tilsyneladende udenfor deres egen fri vilje – gennemgår de mest fantastiske og ofte morsomme situationer. Når hypnose anvendes som terapeutisk redskab, er det en helt anderledes oplevelse, hvor man blandt andet er bevidst om alt, hvad der foregår. Man husker alt bagefter, og man er i stand til at føre en samtale, mens man er i hypnose.
Der er intet alternativt eller dramatisk ved hypnoterapi. Hypnoterapi er i dag en meget anvendt terapeutisk metode, underbygget af mange års veldokumenteret forskning på området. Forsøg viser, at den afslappede modtagelige tilstand man kommer i under hypnose, gør det lettere at lære nyt (note 1). 5- PATH hypnoterapi benytter sig af kroppen og sindets natur, at søge imod større psykisk og fysisk styrke og veltilpashed. Under hypnosen bevarer vi vores dagsbevidsthed og mister derfor ikke kontrol over vores vilje. Men vores fastlåste vanetænkning og overbevisninger bliver mere modtagelig for nye tanker og perspektiver. I den hypnotiske tilstand får vi kontakt til den del af hjernen, hvor vores underbevidste erindringer lagres. Derved får vi indsigter i glemte årsager og virkninger og kan undersøge sandhedsværdien af vores gamle overbevisninger. Målet i terapien er, at fjerne de gamle uhensigtsmæssige overbevisninger, følelser og vaner, som vi ønsker at slippe af med.
Det bevidste sind kan bearbejde og styre 40 nerveimpulser pr. sekund. Det underbevidste sind bearbejder og styrer mere end 20.000.000 nerveimpulser pr. sekund. Det underbevidste sind er en kraftig informationsprocessor, som læser omgivelsernes og kroppens signaler. Det underbevidste sind gør brug af tidligere indlærte informationer uden hjælp, overvågning eller opmærksomhed fra det bevidste sind. De to bevidstheder udgør en duo, som fungerer sammen (Cellebiolog Bruce H. Lipton). Tænk på de mange gange vi kører bil og samtidig samtaler i telefon eller med passageren ved siden af. Vi er dybt koncentreret om samtalen og glemmer alt om det at føre bilen. Hvis vi ikke var bevidst om at køre bilen, hvem var så? Det underbevidste sind!
Det underbevidste sind begynder at blive programmeret allerede i fostertilstanden. Vores tillærte overbevisninger og adfærdsformer har vi downloadet i vores hjernes underbevidste sind fra vores tidlige oplevelser med vores forældre og andre vigtige personer og hændelser. De fleste af os oplever, og derved downloader, negative psykiske og fysiske hændelser, som programmerer negative overbevisninger, som forhindrer os i at nå vores mål: at have dyb selvtillid og føle tryghed så vi kan udfolde alle vores evner og opleve tilfredshed og glæde.
Vores underbevidste hukommelse afgør, hvem vi er, og bestemmer hvad vi tænker, føler og beslutter at gøre på det bevidste plan. Den underbevidste del af os udgør vores personlighed. Erindringer fra tidligere oplevelser, bevares i en permanent hukommelse i det underbevidste sind. Mange informationer i det underbevidste sind bliver til negative fastlåste tankemønstre, og får os til at reagere automatisk over for andre mennesker og situationer. 5-PATH hypnoterapi hjælper os til at skabe øjeblikkelige forandringer i vores negative overbevisninger, så vi opnår positive tanker, følelser og handlinger.
På KlinikSuni anvendes bl.a. regressionsterapi, hvor du naturligt kommer tilbage til de afgørende hændelser, som har lagret sig som fastlåste negative tanker. Regression betyder: ”at vende tilbage” i tiden. Regressionsterapi omprogrammerer effektivt dine negative tanker til positive.
5-PATH hypnoterapi er ikke et overnaturligt fænomen og har intet at gøre med mystik eller clairvoyance. Hypnose trance er en naturlig fokuseret tilstand, som vi alle befinder os i hver dag, når vi anvender den del af hjernen, hvor vores underbevidsthed befinder sig. Som f.eks. når vi er opslugt af arbejde eller læser en spændende bog. Hypnoterapi er ikke kontrol, magi, bevidstløshed eller søvn. 5-PATH hypnoterapi er professionel terapi, der er baseret på kroppen og hjernens naturlige evner samt moderne psykologi og terapeutiske metoder.
Ønsker du dybere forståelse af, hvorfor 5-PATH hypnoterapi virker så effektivt, kan du læse Jan Sunis artikler under fanebladet: 5 PATH-HYPNOTERAPI.
Note 1:
Litteratur: Læge Poul-Erik Gaarde Madsen, ”Anorexi og bulemi teori og praksis” (1995) og “I patientens tjeneste” (2009) (hypnoseterapi).
Prøv at ”google” ordet hypnoterapi og få svar på eventuelle spørgsmål.