Fyns Stiftstidende okt. 2016
Angst er den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen og den hyppigste årsag til førtidspension, konkluderer rapport, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed (2015). Professor, overlæge Poul Videbech udtaler, at angst er blevet en folkesygdom.
Årsagerne til at flere og flere danskere befinder sig en tilstand af angst kan være flere. I denne kronik har jeg fokus på to faktorer, som flere forskere peger på: Højhastighedssamfundet og informationssamfundet.
Højhastighedssamfundet
Ph.d., lektor Henrik Lund fra Institut for Miljø og Samfund, RUC peger på nutidens livs- og arbejdsstil som en væsentlig årsag den stigende angst: ”Accelerationen er alle vegne: Teknologien, transport, forbruget, det sociale liv og ikke mindst arbejdslivet speedes op (…) Hastigheden fremmedgør os fra tiden, ting, mennesker og egne handlinger (…) Mangel på mellemrumstid – pauser, hvor vi har tid til individuel fordybelse og nære sociale relationer”.
Mange oplever, at der aldrig er tid nok. Henrik Lund udtaler, at den manglende langsomhed bringer os i en kronisk stresstilstand.
Informationssamfundet
Journalist Rasmus Karkov skriver (2012): ”Hastigheden i informationssamfundet er løbet så løbsk, at flere befinder sig i en krigstilstand, hvor hver forstyrrelse får opmærksomhed nok til, at man mister sin eksistentielle orientering”.
Nye psykologiske begreber udvikles for at beskrive tendenser i informationssamfundet: Informationsstress, mentaludmattelse, udbrændthed, informationstryk, informationsoverflod.
Det er nemt at blive forført af alle de impulser, vi bliver udsat for. TV, internet, smartphone, mails, reklamer samt alle de forskellige roller vi i løbet af dagen skal udfylde. Hele vores nervesystem befinder sig i konstant beredskab, som hvis vi befinder os i et bur med en vild tiger.
Frygt og det autonome nervesystem
Stressforskning peger på, at hovedårsagen til den tiltagende angst i Danmark skyldes, at vores autonome nervesystem befinder sig i ubalance. Amygdala er hjernens kontrolcenter for kamp eller flugt reaktioner og kaldes hjernens alarmcenter. Amygdala styrer vores autonome nervesystem, som afgør om vi befinder os i psykisk og fysisk ro eller uro. Når amygdala er under konstant bombardering af indtryk, som den skal have kontrol over, for at passe på os, kan systemet bryde sammen, så vores autonome nervesystem befinder sig i en kronisk alarmtilstand, kronisk stresstilstand. Både hændelser udefra og vores egne negative tanker aktiverer amygdalas flugt, kamp eller afmagtreaktion.
Amygdala er hukommelsescentralen for alle vores følelsesmæssige oplevelser, lige fra vi lå i vores mors mave som fosterbaby og frem til i dag. Hukommelsen i amygdala er underbevidst og derfor ikke tilgængelig for vores bevidste tanker og hukommelse.
Når vi oplever en nutidig situation, der bare minder lidt om tidligere oplevelser, hvor vi oplevede os usikre, bange, kede af det, sætter amygdala alarmklokken i gang og hjernen pumper stresshormoner ud i hele kroppen. Når kroppen flyder med stresshormoner, slår den tænkende del af hjerne (pandelappen) fra, og vores analytiske evner til problemløsning reduceres.
Det stigende antal registrerede tilfælde af angst i Danmark kan skyldes, at flere danskeres amygdala befinder sig i det røde felt, hvor energien automatisk bindes til frygt og uhensigtsmæssige måder at tænke, føle og handle på.
Sand og falsk frygt
Læge og forfatter Lissa Rankin (Frygtens skjulte gave, 2015) deler vores frygt op i sand frygt og falsk frygt.
Sand frygt er en overlevelsesmekanisme, der beskytter os. Sand frygt hjælper os i livstruende situationer, som fx når vi kører på motorvejen og vores ene fordæk punkterer. Vi skal handle lyn hurtigt for at holde bilen på vejen og undgå at vælte. Her er det vores stressresponssystem, som reder vores liv.
Falsk frygt er fortællinger, som vi opdigter i tankerne og stammer fra indbildte bekymringer. Når falsk frygt tager overhånd, bliver vores tanker fastlåste og frygtsomme. Falsk frygt stammer oftest fra smertefulde hændelser tidligt i vores barndom. Erindringerne fra disse smertefulde hændelser ligger opbevaret i amygdala, som unødvendigt aktiverer stressresponssystemet for at passe på os. På min klinik erfarer jeg, at vi er mange, der fx er overbeviste om, at vi ikke er helt gode nok og derfor bange for at begå fejl, at blive afvist og miste. Disse smertefulde overbevisninger får os til at føle og handle uhensigtsmæssigt, så vi skaber vores egne lidelser.
Omprogrammer din fortid og bliv fri for angst
Psykolog og Dr.med. professor Bobby Zachariae, Danmarks førende forsker inden for hypnose udtaler, at hypnose hjælper og virker hurtigere og mere effektivt på flere lidelser, end andre former for behandling gør. Forskning tyder på, at hypnose bl.a. hjælper på angstlidelser og en række fobier, f.eks. tandlægeskræk, præstationsangst, og højdeskræk. Men faktisk viser det sig, at hypnose også er effektivt mod smerter og astma og kan nedsætte medicinforbruget hos de syge. (Arne Sorgenfrei, 2009)
På grund af at vores falske frygt er programmeret som underbevidst hukommelse, kan traditionelle psykoterapeutiske metoder have svag forandringskraft. Fra min kliniske praksis som 5-PATH hypnoseterapeut erfarer jeg, at personer med angst hurtigt opnår dybtgående forandringer i deres tanker, følelser og handlinger. Hjerneforskning har gennem scanninger og EEG-målinger vist, at hjerneaktiviteten i amygdala og andre dele af hjernen forandres under og efter hypnosebehandling (KlinikSuni, 2016). Efter få psykoterapeutiske behandlinger under hypnose omprogrammeres amygdala, så den ikke længere aktiverer stressresponssystemet pga. falsk frygt. Produktionen af stresshormoner nedsættes, og afslapningsresponset producere hormoner, der styrker vores indre ro og glæde. Når vores tanker ikke styres af falsk frygt, kan vi tage nye beslutninger, som forebygger, at vi kommer i tilstanden af angst.
Jan B. Suni, Cand.phil. i psykologi og psykoterapeut.
Sandhavegyden 1, 5683 Haarby
