Der findes nemme veje til at opnå nye vaner

Jan B. Suni – Juli 2014

De fleste af os har en eller flere gange taget beslutningen om at ændre noget ved vores livsstil for at føle os bedre tilpas. Fx at tabe nogle overflødige kilo gennem kostændring, begynde at løbetræne, stoppe med at ryge, opnå mere tid til favorit aktiviteterne osv. osv. Vi finder måske en spændende og veldokumenteret kur og begynder på kuren. Efter kortere eller længere tid, må vi se i øjnene, at vi igen er begyndt at udføre de gamle handlinger, som vi havde besluttet at lægge fra os. Vi spiser det samme og i samme mængde som før kuren, vi får ikke motioneret som planlagt, vi ser lige så meget fjernsyn, selvom vi besluttede, at vi fremover også vil bruge tid på at læse en god bog osv. osv.

Hvad er årsagerne til, at vi har så svært ved at forandre de vaner, som vi ikke ønsker at have? Hvad er årsagerne til, at vi har så vanskeligt ved at tillægge os de gode vaner, vi har besluttet skal blive en del af vores nye livsstil? Vi bevæger os i cirkler og opnår for sjældent målet – den selvvalgte livsstilsændring.

Hjerneforskningens forklaring på vaners magt
Lad os se på, hvad den nyeste hjerneforskning skriver om de årsager, der styrer vores tænkning og adfærd.

I det følgende har jeg begrænset mig til at skrive om hjernen som et isoleret organ. I virkeligheden er hjernen både påvirket og afhængig af sit samarbejde med alle kroppens organer.

Vi mennesker er født med en enestående hjerne, der har fantastik indlæringsevne ved at kunne ”downloade” ubegribeligt antal adfærdsformer og overbevisninger. Hjerneforskere mener, at en af årsagerne til at vi fra 0 – 2 år kan lære så enormt mange ting, skyldes den måde, hjernen arbejder på. Fra 0 – 2 år er vores hjernebølgeaktivitet domineret af en lav frekvens, der kaldes deltabølger. Mellem 2 – 6 år bliver hjernebølgeaktiviteten hurtigere og kaldes tetabølger. Som små børn iagttager vi omhyggeligt vores forældre samt andre vigtige personer og downloader automatisk vores indtryk direkte til bl.a. hjernens Limbiske system, hvor det lagres som underbevidst hukommelse. Derved bliver vores forældres livsstil, adfærd, overbevisninger og vaner indlejret som fast strukturerede nervebaner i vores hjerne. Når vores barndomsoplevelser er programmeret ind i vores underbevidsthed, kontrollerer de vores bevidste tanker og biologi resten af livet … med mindre vi finder måder at omprogrammere dem på. Lige nu, medens du læser denne artikel, anvender du det, man kalder din bevidsthed, som primært styres af frontallapperne i panderegionen.

Når vi kommer i puberteten, er vores hjernebølgemønster blevet hurtigere og kaldes betabølger. Vi har nu udviklet evnen til at reflektere og indtage en mere kritisk vurdering af det, andre gør og siger. Men vores limbiske systems lager af underbevidst data ligger stadig skjult for vores bevidsthed, så alle barndommens downloadede data påvirker stadig vores sanseindtryk, tanker, vaner og kan forhindre os i at følge vores bevidste beslutning om kostændring eller andre livsstilsændringer.

Vi har selvfølgelig også stor gavn af vores underbevidste hukommelse med dens automatiske tanker og vaner. I løbet af en dag hjælper den os konstant. Fx er det i vores underbevidste hukommelse vores sprog er indkodet, alle vores indlærte kulturelle normer, at cykle og køre bil. Det er vores underbevidste hukommelse, der muliggør det ubegribelige, når solopianisten, der spiller Mozarts Piano Concerto No. 21, præcist flytter alle sine fingre og begge sine fødder på ganske bestemte måder og tidspunkter. I vores underbevidste hukommelse ligger alle detaljer fra både behagelige og ubehagelige oplevelser.

Underbevidstheden dominerer vores bevidsthed

Hjerneforskere har dokumenteret, at vores bevidste sind, som du anvender lige nu, er i stand til at behandle 40 indtryk i sekundet, medens vores underbevidste sind behandler mere end 20.000.000 indtryk på et sekund. Styrken i vores underbevidste sind er langt større end vores bevidste sind, men vores bevidsthed kan noget, det underbevidste sind ikke kan – det kan iagttage sig selv, det kan reflektere, vurdere og tage beslutninger. Det er det, der sker, når vi beslutter, at følge en ny kur om fx at omlægge vores kostvaner. Vores bevidste tænkning konkluderer, at vi vil opnå fordele ved at omlægge vores vaner. På denne måde giver det bevidste sind os fri vilje, hvilket betyder, at vi ikke kun er offer for vores programmeringer. Men for at vores beslutning skal lykkes, er vi nød til konstant at tænke bevidst på den nye adfærdsændring – en vanskelig opgave som enhver, der har prøvet at bruge sin viljestyrke, kan bevidne – ellers vil vores underbevidste programmeringer, vores autopilot, tage styring.

Vores autopilot slås hurtigt til

Årsagen til at vores autopilot virker så effektiv, er det underbevidstes dominerende hastighed og kræfter, men også fordi vores hjerne har udviklet neurologiske spor, hvor nerveimpulser hurtigt kan nå fra tanke til handling. Jo oftere vi har tænkt den samme tanke og udført den samme handling, des hurtigere vil hjernens signalstoffer bringe informationerne frem til tanker og handlinger. Så når vores hjerne registrere sult, meddeler den vores bevidste tanker, at vi skal spise. Pga. de gamle veludviklede neurologiske spor er de første tanker, vi får, og handlinger vi udfører, de samme tanker og handlinger som vi har udført tusinde gange før. Så hvad gør vi? Vi spiser, som vi plejer. Jo, vores indgroede vaner sidder godt fast.

De største forhindringer for at vi har succes, med de forandringer vi beslutter, er vores indkodede oplevelser fra vores tidlige barndom og vores veludviklede neurologiske spor i hjernen.

Vi kan styrke vores frie vilje

Kan vi gøre noget for at styrke vores frie vilje, så vi kan få glæde af de mange veldokumenterede livsstils programmer ved at afkode uønskede vaner og indkode de ønskede vaner og derved omlægge vores livsstil?

En computers teknologi kan downloade informationer og gemme informationerne på harddisken og ved at trykke på delete knappen, kan vi slette de gemte informationer. Lykkelig vis har vores hjerne plastiske evner til at forandre sig igennem hele vores liv. På samme måde som computeren, er vores hjerne indrettet til både at downloade og delete informationer, og nyere hjerneforskning dokumenterer, at hjernen kan opbygge nye neurologiske spor til erstatning for de gamle. Derfor er svaret ja. Vores hjernekapacitet har de nødvendige evner, der skal til, for at vi nemt kan omlægge vores livsstil.

Hypnosebehandling kan omprogrammere usunde vaner til sunde vaner

Flere og flere læger, tandlæger, psykologer og psykoterapeuter anvender hypnose som led i deres behandling.

Hypnose er en veldokumenteret behandlingsmetode, som kan anvendes ved alle former for ønskede forandringsprocesser – lige fra at bearbejde angst, vrede, og lindre smerter til at ændre livsstil til fx at motionere og omlægge vores kostvaner.

Hypnosebehandling er et kraftfuldt værktøj, fordi man anvender en direkte vej til vores underbevidsthed, hvor vi hurtigt kan få ændret uhensigtsmæssige tankemønstre og vaner til mere livsbekræftende. Hypnoterapeuten hjælper os ind i det man kalder trancetilstand og kommunikerer direkte med det underbevidste sind ved at udtale de forandringer, klienten ønsker. Det underbevidste sind vil nemt og naturligt lade sig omprogrammere ved at tage imod forslagene og føre de nye tankermønstre ud til nye handlinger og vaner.

Trancetilstanden er naturlig og ufarlig

Når vi befinder os i den hypnotiske trancetilstand, har scanninger af hjernens aktivitet vist, at hjerneaktiviteten er domineret af delta og tetabølger, der er den samme hjerneaktivitet, som vores hjerne havde, da vi var børn og downloadede enorme mængder nye færdigheder. Samtidig viser hjernescanninger en øget aktivitet i det limbiske system, når vi befinder os i trancetilstanden. I hjernens limbiske system lagres, som nævnt, vores vaneadfærd. Den øgede aktivitet i det limbiske system kan tyde på, at denne del af hjernen kan påvirkes til at indlære ny adfærd under hypnose. I trancetilstanden kan vi huske hændelser fra vores tidligste barndom, og vi er særligt modtagelige for nye informationer – nye input.

Det er naturligt for mennesker at befinde sig i trancetilstanden, derfor kan alle hypnotiseres og komme i den nødvendige dybe trancetilstand. Det kræver blot, at vi følger hypnoterapeutens anvisninger. Det kræver normalt kun 2 til 4 sessioner for at omkode uønskede vaner til de ønskede vaner.

Under hypnosebehandlingen hører klienten alt, hvad terapeuten siger, og selv om den bevidste hukommelse måske glemmer, hvad hypnoterapeuten har sagt, vil den underbevidste hukommelse huske alt og føre de ønskede forandring ud i livet.

Hvis du vil vide mere om emnet, kan du læse:
Alladin, Assen, psykolog og forsker.: Handbook of cognitive
Hypnotherapy – An evidence-based approach. (2007)
Lipton H. Bruce, Ph.d. i cellebiologi: 1. Intelligente celler. (2009) 2. Honneymoon-effekten (2014)

Ranking Lissa, speciallæge i gynækologi: Din selvhelbredende kraft – Videnskabeligt bevis for at du kan helbrede dig selv.(2014)

Szegedy-Maszak, Marianne: Mysteries og the Mind: Your Unconscious is Making Your Everyday Decisions. U.S News & World Report (2005).