Forældre gør altid deres bedste, for at deres barn skal trives og udvikle sig optimalt.
Trods de gode ønsker og hensigter oplever mange forældre, at de i perioder er rådvilde og usikre, så rigtig mange børn kommer i klemme i helt almindelige familier.
Af og til er det sådan, at det, vi som forældre gør med vores barn, modarbejder vores gode hensigter og ønsker.
Barnets mistrivsel viser sig som uønsket adfærd i hjemmet, institutionen og i skolen. Barnets negative adfærd og forskellige smerter i kroppen kan være signaler fra barnet om, at det har ondt i livet, og at den støtte forældrene giver ikke giver trivsel.
I familierådgivning tager Jan Suni ansvar for, at I forældre finder inspiration til nye konkrete måder, som I kan være sammen med jeres børn og hinanden på. Måder som fremmer netop den udvikling, I ønsker jer.
Jan Sunis familierådgivning er baseret på viden fra nyere hjerneforskning, tilknytningsteori, relationsteori og nyeste udviklingspsykologi samt erfaringer gennem mere end 30 års arbejde med børn, unge og familier.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
En rettesnor kan være, at når omgangstonen mellem familiemedlemmerne gennem længere tid har været vedvarende hård, skinger og højlydt eller vedvarende tavs og indestængt, er det tid at søge hjælp.
Problemerne kan vise sig ved:
- Konflikt mellem de voksne indbyrdes.
- Usikkerhed uenighed og tvivl omkring børneopdragelse.
- Mistrivsel hos en eller flere af familiens medlemmer.
- Skilsmisse.
- Sygdom, sorg og krise.
- Eller når et eller flere børn viser tegn på vigende trivsel.
Signalerne kan være:
- Jalousi mellem søskende.
- Indesluttethed eller overtilpasning.
- Mange og gentagne konflikter.
- Irritabilitet, aggression.
- Fravær af glæde.
- Nervøsitet, uro og dårlig koncentration.
- Hyppig mavepine, hovedpine eller andre smerter.
- Søvnforstyrrelser.
- Spiseforstyrrelser.
- Store børn, der tisser eller laver i bukserne.
- Selvskadende adfærd.
- m. fl.
Det er aldrig barnet, der er noget i vejen med. Barnets adfærd er reaktion på noget i barnets livssituation.
Som forældre bliver vi optagede af barnets uønskede adfærd eller af den psykiske eller psykosomatiske reaktion. Dette er forståeligt og naturligt. Alligevel viser erfaringen, at det ofte er langt mere frugtbart, når forældre begynder at vise interesse for barnets almene trivsel og søger forklaringer i familierelationerne og andre relationer barnet er en del af – frem for i barnet.
Når barnet oplever, at forældrene forbedre kvaliteten af samspillet imellem familiemedlemmerne, forsvinder eller aftager barnets problemer.
