Kategoriarkiv: 5-Path Hypnoterapi

Stigende antal danskere oplever angst

Fyns Stiftstidende okt. 2016

Angst er den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen og den hyppigste årsag til førtidspension, konkluderer rapport, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed (2015). Professor, overlæge Poul Videbech udtaler, at angst er blevet en folkesygdom.

Årsagerne til at flere og flere danskere befinder sig en tilstand af angst kan være flere. I denne kronik har jeg fokus på to faktorer, som flere forskere peger på: Højhastighedssamfundet og informationssamfundet.

Højhastighedssamfundet
Ph.d., lektor Henrik Lund fra Institut for Miljø og Samfund, RUC peger på nutidens livs- og arbejdsstil som en væsentlig årsag den stigende angst: ”Accelerationen er alle vegne: Teknologien, transport, forbruget, det sociale liv og ikke mindst arbejdslivet speedes op (…) Hastigheden fremmedgør os fra tiden, ting, mennesker og egne handlinger (…) Mangel på mellemrumstid – pauser, hvor vi har tid til individuel fordybelse og nære sociale relationer”.

Mange oplever, at der aldrig er tid nok. Henrik Lund udtaler, at den manglende langsomhed bringer os i en kronisk stresstilstand.

Informationssamfundet
Journalist Rasmus Karkov skriver (2012): ”Hastigheden i informationssamfundet er løbet så løbsk, at flere befinder sig i en krigstilstand, hvor hver forstyrrelse får opmærksomhed nok til, at man mister sin eksistentielle orientering”.

Nye psykologiske begreber udvikles for at beskrive tendenser i informationssamfundet: Informationsstress, mentaludmattelse, udbrændthed, informationstryk, informationsoverflod.
Det er nemt at blive forført af alle de impulser, vi bliver udsat for. TV, internet, smartphone, mails, reklamer samt alle de forskellige roller vi i løbet af dagen skal udfylde. Hele vores nervesystem befinder sig i konstant beredskab, som hvis vi befinder os i et bur med en vild tiger.

Frygt og det autonome nervesystem
Stressforskning peger på, at hovedårsagen til den tiltagende angst i Danmark skyldes, at vores autonome nervesystem befinder sig i ubalance. Amygdala er hjernens kontrolcenter for kamp eller flugt reaktioner og kaldes hjernens alarmcenter. Amygdala styrer vores autonome nervesystem, som afgør om vi befinder os i psykisk og fysisk ro eller uro. Når amygdala er under konstant bombardering af indtryk, som den skal have kontrol over, for at passe på os, kan systemet bryde sammen, så vores autonome nervesystem befinder sig i en kronisk alarmtilstand, kronisk stresstilstand. Både hændelser udefra og vores egne negative tanker aktiverer amygdalas flugt, kamp eller afmagtreaktion.

Amygdala er hukommelsescentralen for alle vores følelsesmæssige oplevelser, lige fra vi lå i vores mors mave som fosterbaby og frem til i dag. Hukommelsen i amygdala er underbevidst og derfor ikke tilgængelig for vores bevidste tanker og hukommelse.

Når vi oplever en nutidig situation, der bare minder lidt om tidligere oplevelser, hvor vi oplevede os usikre, bange, kede af det, sætter amygdala alarmklokken i gang og hjernen pumper stresshormoner ud i hele kroppen. Når kroppen flyder med stresshormoner, slår den tænkende del af hjerne (pandelappen) fra, og vores analytiske evner til problemløsning reduceres.

Det stigende antal registrerede tilfælde af angst i Danmark kan skyldes, at flere danskeres amygdala befinder sig i det røde felt, hvor energien automatisk bindes til frygt og uhensigtsmæssige måder at tænke, føle og handle på.

Sand og falsk frygt
Læge og forfatter Lissa Rankin (Frygtens skjulte gave, 2015) deler vores frygt op i sand frygt og falsk frygt.

Sand frygt er en overlevelsesmekanisme, der beskytter os. Sand frygt hjælper os i livstruende situationer, som fx når vi kører på motorvejen og vores ene fordæk punkterer. Vi skal handle lyn hurtigt for at holde bilen på vejen og undgå at vælte. Her er det vores stressresponssystem, som reder vores liv.

Falsk frygt er fortællinger, som vi opdigter i tankerne og stammer fra indbildte bekymringer. Når falsk frygt tager overhånd, bliver vores tanker fastlåste og frygtsomme. Falsk frygt stammer oftest fra smertefulde hændelser tidligt i vores barndom. Erindringerne fra disse smertefulde hændelser ligger opbevaret i amygdala, som unødvendigt aktiverer stressresponssystemet for at passe på os. På min klinik erfarer jeg, at vi er mange, der fx er overbeviste om, at vi ikke er helt gode nok og derfor bange for at begå fejl, at blive afvist og miste. Disse smertefulde overbevisninger får os til at føle og handle uhensigtsmæssigt, så vi skaber vores egne lidelser.

Omprogrammer din fortid og bliv fri for angst
Psykolog og Dr.med. professor Bobby Zachariae, Danmarks førende forsker inden for hypnose udtaler, at hypnose hjælper og virker hurtigere og mere effektivt på flere lidelser, end andre former for behandling gør. Forskning tyder på, at hypnose bl.a. hjælper på angstlidelser og en række fobier, f.eks. tandlægeskræk, præstationsangst, og højdeskræk. Men faktisk viser det sig, at hypnose også er effektivt mod smerter og astma og kan nedsætte medicinforbruget hos de syge. (Arne Sorgenfrei, 2009)

På grund af at vores falske frygt er programmeret som underbevidst hukommelse, kan traditionelle psykoterapeutiske metoder have svag forandringskraft. Fra min kliniske praksis som 5-PATH hypnoseterapeut erfarer jeg, at personer med angst hurtigt opnår dybtgående forandringer i deres tanker, følelser og handlinger. Hjerneforskning har gennem scanninger og EEG-målinger vist, at hjerneaktiviteten i amygdala og andre dele af hjernen forandres under og efter hypnosebehandling (KlinikSuni, 2016). Efter få psykoterapeutiske behandlinger under hypnose omprogrammeres amygdala, så den ikke længere aktiverer stressresponssystemet pga. falsk frygt. Produktionen af stresshormoner nedsættes, og afslapningsresponset producere hormoner, der styrker vores indre ro og glæde. Når vores tanker ikke styres af falsk frygt, kan vi tage nye beslutninger, som forebygger, at vi kommer i tilstanden af angst.

Kliniksuni.dk

Jan B. Suni, Cand.phil. i psykologi og psykoterapeut.
Sandhavegyden 1, 5683 Haarby

Grundlægende årsager til langvarige sygemeldinger på arbejdsmarkedet

Jan B. Suni – Oktober 2014

Præsentation af grundlæggende årsager til de mange langvarige sygemeldinger på arbejdsmarkedet, og hvordan vi ”hurtigt og nemt” kan forebygge og fremme den generelle sundhed i erhvervslivet 

Indledning

Forfatteren er cand. phil. i psykologi og praktiserende psykoterapeut med flere års erfaring i at støtte langtidssygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet samt at forebygge sygemeldinger.

Artiklen har fokus på, hvad forfatteren betragter som de vigtigste årsager til, at arbejdsmarkedet rammes hårdt af stressrelaterede sygdomme, hvor symptomerne kan være mangel på energi, håbløshed, tristhed, irritabilitet, smerter i kroppen og hovedpine, unødvendige bekymringer og frygt.

Artiklen indeholder henvisning til en velafprøvet, kraftfuld metode, som hurtigt bringer den stressramte tilbage til en bedre udgave af sig selv. 5-PATH hypnoterapi er et program, der på naturlige måder hjælper personen i en permanent tilstand af større indre ro, hvor det autonome nervesystem opnår den livsvigtige balance mellem hvile og aktivitet.

Artiklen bygger på faktuelle data inden for cellebiologi, forskning inden for hjerne og centralnervesystem med fokus på signalstoffer, traumeforskning, overbevisninger og udviklingspsykologi.

Langtidssygemeldinger på danske offentlige og private virksomheder er et stort problem økonomisk, driftsmæssigt og menneskeligt. Stresssymptomer, depression, angst og mange fysiske folkesygdomme er hyppige årsager til, at danskere på arbejdsmarkedet bliver langtidssygemeldte.

Ifølge WHO, er kronisk stress en af dette århundredes største udfordringer.

Der gives mange forslag til årsager til de mange langtidssygemeldinger på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverorganisationer peger på medarbejderne som hovedårsagen, og medarbejderorganisationer peger på, at lederne er de skyldige i, at medarbejdere bukker under for dårlig ledelse. Min personlige erfaring som leder, som medarbejder og som stressbehandler er, at begge parter har ret. Der findes ledere, der pga. personlighedstræk bringer medarbejdere ud i personlige kriser, og der findes medarbejdere, der skaber konflikter og negativt socialt klima på arbejdspladsen. Mit fokus er ikke at finde skurke og ofrer, men at pege på grundlæggende årsager til, at mange mennesker befinder sig i mental og fysisk stresstilstand, som udvikler sig til sygdomme.

For at forstå årsager og virkninger til psyken og kroppens reaktioner på kronisk stress skal vi vide noget om menneskets autonome nervesystem

I det følgende har jeg begrænset mig til at skrive om hjernen som et isoleret organ. I virkeligheden er hjernen både påvirket og afhængig af sit samarbejde med alle kroppens organer.

Menneskets samlede nervesystem er todelt, således at den ene del af nervesystemet ligger inden for viljens kontrol, og den anden del uden for viljens kontrol. Det viljestyrede nervesystem kaldes det somatiske nervesystem, som varetager alle de neurologiske funktioner i vores bevægelsesapparat, f.eks. at du vælger at løfte højre arm. Den anden del af nervesystemet kaldes det autonome nervesystem, fordi det automatisk og uden vores vilje styrer kroppens indre organer. Det autonome nervesystem har afgørende indflydelse på vores mentale og fysiske helbred.

Det autonome nervesystem indeholder to modsat rettede systemer. Det sympatiske nervesystem, som aktiveres, når hjernen opfatter en fysisk eller psykisk trussel. Den fysiske stress kan aktiveres af sult, kulde eller skader på kroppen. Den psykiske stress kan udløses af andres mentale overgreb på os eller af vores egne negative tanker, bekymringer og mindreværd. Når det sympatiske nervesystem aktiveres, kaldes den neurologiske reaktion for stressresponset, også kendt som kamp eller flugt responset. Stressresponset udløser en kaskade af forskellige signalstoffer. I denne artikel nøjes jeg med at nævne kortisol, adrenalin og cytokiner, som er dokumenterede årsager til, at kronisk stresstilstand udvikler sig til mentale og fysiske sygdomme.

Stressresponssystemet reagerer lige kraftigt, om det er udefra kommende hændelser, eller om det er vores egne frygtbetonede tanker.

Den anden del af det autonome nervesystem kaldes det parasympatiske nervesystem, som har til opgave at modvirke stressresponset, så kroppen kan vende tilbage til en ligevægtstilstand. Denne biologiske reaktion kaldes afslapningsresponset. Når afslapningsresponset udløses, sænkes niveauet af stresshormoner, og der frigives f.eks. afslapningshormonerne serotonin (beroliger og balancerer) og dopamin (begejstringstilstande og glæde). Forskning har vist, at der udløses en mængde positive, biokemiske reaktioner, når afslapningsresponset er aktivt. Først i en afslappet tilstand kan kroppen restituere sig og genoprette biologisk og mental ligevægt. Afslapningsresponset aktiveres bl.a., når vi sover dybt, tænker positive tanker, motionerer eller mediterer.

Forskning underbygger, at vores tanker, følelser og handlinger påvirker vores immunforsvar, hormonproduktion, og organer og spiller en betydelig rolle i udviklingen af de velkendte folkesygdomme. Enhver tanke, oplevelse og beslutning omsættes via hjernen og nervesystemet til forskellige hormoner. På denne måde ender vores bevidste og underbevidste tanker som kemiske budskaber/molekyler, der griber ind i vores følelsesliv og kroppens celler.

Den amerikanske hjertelæge Herbert Benson har forsket og opstillet en liste over de tilstande, der responderer positivt på afslapningsresponset: hjertekrampe, uregelmæssig hjerterytme, for højt blodtryk, allergi, angst, depression, nervøsitet, forstoppelse, sukkersyge, svimmelhed, søvnløshed, leddegigt, fedme, bivirkninger fra kræftbehandling og alle former for smerter.

Det virker altsåforebyggende og helbredende på hele vores sundhedstilstand, at vores parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, og at aktiviteten i vores sympatiske nervesystem sænkes.

Det autonome nervesystem er uden for viljens indflydelse, men er stærkt påvirket af vores underbevidste tanker og følelser, som styres af vores overbevisninger. Dersom vi ønsker at nedsætte aktiviteten i vores sympatiske nervesystem, vores stressrespons, skal vi have omkodet vores negative overbevisninger til positive overbevisninger.

Forsøg efter forsøg viser, at det er cellernes miljø, der styrer cellernes skæbne imod sundhed eller sygdom. Et sundt miljø fører til sunde celler, et usundt miljø fører til syge celler. Vores blod er kropcellernes vækstmiljø. Blodet fører indtagne næringsstoffer og hjernens producerede neurokemiske stoffer ud til hver eneste celle i vores krop, der optager stofferne i sig og bliver påvirket af stoffets egenskaber. Afslapnings-signalstofferne, serotonin og dopamin, påvirker cellerne til sund vækst. Stresshormonerne, kortisol og cytokiner, hæmmer cellernes vækst og sundhed. Det er dokumenteret, at for stor produktion af kortisol og cytokiner forskubber balancen i vores immunforsvar og er medårsag til de fleste folkesygdomme.

Det er de biokemiske stoffer, som hjernen sender ud i blodet, der afgør vores mentale og kropslige helbredstilstand.   

Det er sindet, der bestemmer hvilke biokemiske stoffer hjernen sætter i produktion og sender ud i blodet og videre ind i kroppens celler.

Sindet virker som et filter, mellem det vi oplever og vores fortolkning af det oplevede.

Hjernen opfatter gennem vores sanser: Syns-, lugte-, smage-, høre- og kroppens følesans. Sindet fortolker hændelsen, som hjernen opfatter. Det afgørende er, hvordan sindet fortolker hændelsen. Hvis sindet tolker hændelsen ufarlig, tryg og behagelig, frigiver hjernen dopamin, serotonin og andre positive kemiske stoffer. Hermed styrkes cellernes trivsel og vækst samt løfter vores tanker og humør. Hvis sindet tolker hændelsen som farlig, frygtindgydende og ubehagelig, frigiver hjernen kortisol, cytokiner og andre frygtkemikalier, som beskadiger kropscellerne, samt gør os tungsindige. Cellebiolog Bruce Lipton beskriver det på følgende måde:

”Når vi ændrer sindets fortolkning fra frygt og fare til positive forventninger, responderer hjernen biokemisk, blodet ændrer kroppens cellekultur, og cellerne forandrer sig på et biologisk niveau.” (Bruce H. Lipton, 2013)

En meget vigtig pointe er, at alle former for indtryk, som sindet tolker, enten de kommer fra den indre eller ydre verden, vil aktivere vores stressresponssystem eller vores afslapningsresponssystem. Den indre verden er vores underbevidste overbevisninger, og den ydre verden er udefrakommende hændelser.

Vores sind styres af vores overbevisninger/forventninger, som består af underbevidst tankegods, som primært er “downloadet” i hjernens limbiske system de første 6 år af vores liv. Vores overbevisninger er det materiale, vores sind anvender, når det tolker indre og ydre hændelser. Vi har både et bevidst sind, som er dét, du anvender lige nu, medens du læser denne artikel, og et underbevidst sind, som kaldes underbevidst fordi, vi ikke har bevidst kendskab til den hukommelsesbank, hjernens limbiske system har downloadet.

95 procent af tiden fungerer vi ud fra det underbevidste sind, og 5 procent af tiden styres vi af det bevidste sind (Lissa Rankin, 2014)

Der er tiltagende beviser på, at mennesket allerede i livmoderen bliver påvirket af sit miljø. Den programmering af vores hjerne, som finder sted i livmoderen, har stor indflydelse på vores mentale og fysiske helbred livet igennem. Ligeledes er den omsorg, eller mangel på omsorg, vores babyhjerne modtager afgørende for, hvordan vores receptorer i hjernen udvikler sig. Manglende kontakt mellem mor og spædbarn overbelaster stressresponssystemet, så barnet igennem hele sit liv vil være særlig sensitiv over for hændelser.

En person med et sensitivt autonomt nervesystem vil igennem livet producere for meget kortisol og cytokiner, og kroppen vil med stor sandsynlighed udvikle en eller flere af mange folkesygdomme.

Vores forældre og andre voksne former vores forventninger, medens vi er babyer og småbørn, hvilke downloades som overbevisninger. Selv om det bevidste sind i vores voksenliv er fyldt med positive og håbefulde tanker, så fungerer vi som tidligere beskrevet ud fra det underbevidste sind i 95 procent af tiden. Vores positive eller negative overbevisninger er vores grundindstillinger om os selv, andre og hændelser, vi indgår i. Hvis vi domineres af negative overbevisninger, som f.eks.: ”jeg bliver forladt”, ”jeg er ikke god nok”, ”jeg er uønsket”, ”det er min skyld”, lever vi i en konstant alarmtilstand, hvor stressresponset er aktiveret, så vores generelle sundhedstilstand svækkes. Følelserne angst, magtesløshed, frustration, vrede, nervøsitet, tristhed og sorg fremmer produktionen af kortisol og cytokiner, som svækker kropcellernes trivsel og sundhed, så vi med tiden udvikler depressive symptomer og fysisk sygdomme.

En sygdomsproces kan starte med en dramatisk følelsesmæssig oplevelse, hvor personen oplever sig voldsomt utryg og hjælpeløs. Ofte sker disse oplevelser som nævnt i vores barndomsliv, men kan indtræffe på alle tidspunkter i vores liv. En hændelse, som aktiverer stressresponset så kraftigt, at nervesystemet udvikler et konfliktchock, et traume, kan være babyen, der er adskilt fra beskyttende voksne i for lang tid, eller den unge der er involveret i en alvorlig trafikulykke. Selve stressoplevelsen lagres i vores underbevidste hukommelse, og konfliktchokket påvirker hjernen i samme øjeblik, hændelsen sker, og kan ses som et nyt mønster i hjernen, ved hjælp af en CT-scanning. Lige præcis dér, hvor forandringen i hjernen er sket, ændres frekvensen. Når hjernens aktivitet forandres, ændres også de informationer, hjernen giver til det autonome nervesystem, som giver besked til kroppens kirtler og organer om at bringe kamp/flugt signalstoffer gennem blodet ud til vores celler.

Hjernens udvikling påvirkes af traumatiske stressoplevelser i barndommen og gennem hele livet, når der indtræffer hændelser, hvor personen oplever alvorlige tab, livstruende situationer og større kropslige skader.

Barndommen er en sårbar livsperiode pga. vores hjælpeløshed, svagt udviklede logiske sans og manglende erfaringer. De fleste børn oplever forskellige grader af omsorgssvigt eller hændelser, hvor de oplever frygt og hjælpeløshed samtidig. Små børn kan hurtigt opleve sin situation som livstruende. Når intensiteten af barnets frygtoplevelse er tilstrækkelig kraftig, produceres et traumechok i hjernen og et sted i kroppen. Nervesystemets kamp/flugt responssystem igangsættes og kortisol, cytokiner og adrenalin pumpes ud i blodet og videre til kropscellerne. Dersom hjerne og krop ikke får hjælp til at vende tilbage til balance mellem stressresponset og afslapningsresponset, udvikler kroppen og det underbevidste sind en negativ fastlåst biokemisk tilstand, som kaldes posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Denne kroniske stresstilstand gør personen særlig sensitiv og modtagelig for sygdomme i sind og krop, fordi underbevidstheden konstant informerer det autonome nervesystem om, at der er fare på færre, så hjernen producerer stressbiokemi, som påvirker vores overbevisninger med negative underbevidste tanker.

Veldokumenteret forskning viser, at negative overbevisninger via det autonome nervesystem påvirker direkte ind i vores gener og immunforsvar. Derfor er det grundlæggende for helbredelse af folkesygdomme, at vi ændrer vores negative overbevisninger til positive overbevisninger, så positive tanker og følelser dominerer aktiviteten i det autonome nervesystem. (Bruce H. Lipton, 2013)

De fleste af os har oplevelser i barndommen, som forplanter sig til fastlåst traumestress, der gennem resten af vores liv påvirker vores biokemiske produktion af for meget kortisol og cytokiner, som svækker vores cellers trivsel og sundhed samt vores mentale robusthed.

Vi mennesker er født med en enestående hjerne, der har en fantastik indlæringsevne til at kunne ”downloade” et ubegribeligt antal adfærdsformer og overbevisninger. Hjerneforskere mener, at en af årsagerne til, at vi fra 0 – 2 år kan lære så enormt mange ting, skyldes den måde, hjernen arbejder på. Fra 0 – 2 år er vores hjernebølgeaktivitet domineret af en lav frekvens, der kaldes deltabølger. Mellem 2 – 6 år bliver hjernebølgeaktiviteten hurtigere, og kaldes thetabølger. Som små børn iagttager vi omhyggeligt vores forældre og sanser kraftfuldt de hændelser, vi er en del af. Vi downloader automatisk vores indtryk direkte til hjernens limbiske system, hvor det lagres som underbevidst hukommelse. Derved bliver vores forældres følelser, tanker, adfærd og overbevisninger samt andre barndomsoplevelser indlejret som fast strukturerede nervebaner i vores hjerne. Når vores barndomsoplevelser er programmeret ind i vores underbevidsthed, kontrollerer de vores bevidste tanker og biokemi resten af livet … med mindre vi finder måder at omprogrammere dem på.

Når vi kommer i puberteten, er vores hjernebølgeaktivitet blevet hurtigere og kaldes betabølger. Vi har nu udviklet evnen til at reflektere og indtage en mere kritisk vurdering af det, andre gør og siger. Men vores limbiske systems enorme lager af underbevidst data ligger stadig skjult for vores bevidste sind, så alle barndommens downloadede data påvirker fortsat vores sanseindtryk, tanker, vaner og kan forhindre os i at følge vores bevidste sinds beslutning om at tænke, føle og handle anderledes.

Vi har selvfølgelig også stor gavn af vores underbevidste hukommelse med dens automatiske tanker og vaner. I løbet af en dag hjælper den os konstant. F.eks. er det i vores underbevidste hukommelse, at vores sprog er indkodet, alle vores indlærte kulturelle normer, at cykle og køre bil. Det er vores underbevidste hukommelse, der muliggør det ubegribelige, når solopianisten, der spiller Mozarts Piano Concerto No. 21, præcist flytter alle sine fingre og begge sine fødder på ganske bestemte måder og tidspunkter. I vores underbevidste hukommelse ligger alle detaljer fra både behagelige og ubehagelige oplevelser.

Underbevidstheden dominerer vores bevidste sind.

I 2010 konkluderede et forskerhold ved Harvard Universitet, at mennesket anvender mere end 50 % af sin vågne tid på frygtsomme tanker, selv når sindet er optaget af behagelig aktivitet. (Lissa Rankin)

Hjerneforskere har dokumenteret, at vores bevidste sind, er i stand til at behandle 40 indtryk i sekundet, medens vores underbevidste sind behandler mere end 20.000.000 indtryk på et sekund. Styrken i vores underbevidste sind er langt større end vores bevidste sind, men vores bevidsthed kan noget, det underbevidste sind ikke kan: det kan iagttage sig selv, det kan reflektere, vurdere og tage beslutninger. Det er dét, der sker, når vi beslutter, at vi ikke længere vil være unødvendigt bekymrede, fordi vores erfaringer har vist os, at der altid er en løsning. Vores bevidste sind konkluderer, at vi vil opnå fordele ved at omlægge vores vanetænkning. På denne måde giver det bevidste sind os fri vilje, hvilket betyder, at vi ikke kun er ofre for vores programmeringer. Men for at vores beslutning skal lykkes, er vi nødt til konstant at tænke bevidst på den nye beslutning – en vanskelig opgave som enhver, der har prøvet at bruge sin viljestyrke, kan bevidne – ellers vil vores underbevidste programmeringer, vores autopilot, tage styringen.

Årsagen til at vores autopilot virker så effektiv, er det underbevidstes dominerende hastighed og kræfter, men også fordi vores hjerne har udviklet neurologiske spor, hvor nerveimpulser hurtigt kan nå fra tanke til handling. Jo oftere vi har tænkt den samme tanke og udført den samme handling, des hurtigere vil hjernens signalstoffer bringe informationerne frem til tanker og handlinger. Så når vores underbevidste sind registrerer noget, der minder om en gammelkendt situation, som tidligere gjorde os utrygge, meddeler vores stressresponssystem, at der er fare på færde. Samtidig øges mængden af stresshormoner og påvirker derved vores tanker, følelser, krop og handling. Pga. de gamle og veludviklede neurologiske spor er de første tanker, vi får, og handlinger vi udfører, de samme som vi har udført tusinde gange før. Så hvad gør vi? Vi reagerer uhensigtsmæssigt, som vi plejer. Jo, vores indgroede vaner sidder godt fast.

De største forhindringer for at vi har succes med de forandringer, vi beslutter, er vores indkodede oplevelser fra vores tidlige barndom, fastlåste traumer og vores veludviklede neurologiske spor i hjernen.

5-PATH hypnoterapi er en naturlig, hurtig og nem måde atafkode og hele traumechok og omkode negative overbevisninger til positive overbevisninger, så vores autonome nervesystem producerer en afbalanceret mængde af livsfremmende signalstoffer.

En computers teknologi kan downloade informationer og gemme informationerne på harddisken og ved at trykke på delete knappen, kan vi slette de gemte informationer. Lykkeligvis har vores hjerne plastiske evner til at forandre sig igennem hele livet. På samme måde som computeren er vores hjerne indrettet til både at downloade og delete informationer, og nyere hjerneforskning dokumenterer, at hjernen kan opbygge nye neurologiske spor til erstatning for de gamle.

Vores hjernekapacitet har de nødvendige evner, der skal til, for at vi nemt kan forløse traumer og omprogrammere negative overbevisninger til positive overbevisninger.

Som tidligere beskrevet dominerer theta frekvensen vores hjerneaktivitet frem til 6-års alderen og medfører, at underbevidstheden hurtigt og effektivt downloader alle oplevelser – både de behagelige og de ubehagelige – til det limbiske system.

Under 5PATH hypnobehandling domineres hjerneaktiviteten ligeledes af theta frekvensen, samtidig med at aktiviteten i det limbiske system øges. Man mener, at netop disse aktivitetsændringer i hjernen er medårsager til, at vi i trancetilstanden får kontakt til underbevidst data, og at vi nemt kan omprogrammere disse underbevidste overbevisninger.

Ved hjernescanninger er der hos personer i hypnoterapi konstateret en øget aktivitet i det limbiske system. Den øgede aktivitet har man blandt andet fundet i det limbiske systems amygdala, der behandler og fremmer lagringen af følelsesladede begivenheder. Meget tyder på, at amygdala er vigtig i forbindelse med angstreaktioner. Vi kan ikke via vores almindelige anvendelse af hjernen reflektere og bearbejde amygdalas lagrede overbevisninger, fordi hændelserne ligger skjult i det underbevidste. 5-PATH hypnoterapi er en naturlig vej direkte til det underbevidste. Ved brug af 5-PATH hypnoterapi skaber vores nervesystem forbindelsen til det limbiske systems lagrede hændelser, som konstruerer vores overbevisninger. Derved bliver der åbnet op for, at vi kan ændre vores negative overbevisninger/forventninger til positive overbevisninger/forventninger.

Med hjælp af en erfaren og dygtig 5-PATH hypnoterapeut kan vi hurtig og nemt omprogrammere en negativ overbevisning, som f.eks. ”jeg er ikke god nok” til ”jeg er god nok, som den jeg er, og jeg har altid været god nok” Når overbevisningerne om os selv bliver positive, transformeres negative følelser om til positive følelser. Følelserne magtesløshed, tristhed, vrede og nervøsitet erstattes af følelserne tryghed og glæde. Kroppens energiniveau ændres fra lav energi til mere energi.

Som resultat af 5-PATH hypnoterapi overskygger barndommens uhensigtsmæssige og negative overbevisning ikke længere personens sind, og det autonome nervesystem aktiverer den rette biokemi, så kropscellerne modtager hormoner og andre opbyggende stoffer, der helbreder og styrker cellernes trivsel og sundhed.                                                                                             

Når vi har positive overbevisninger om os selv og andre, tolker vores sind dagens hændelser positivt, og gør dermed vores nervesystem stabilt, cellerne sundere og vores følelser mere robuste. 

Set i lyset af den videnskabelige viden frembragt i denne artikel er terapeutiske tilgange, der ser bort fra kroppen og kun fokuserer på tanker og overbevisninger, derfor begrænsende. Netop af den årsag arbejder vi i 5-PATH hypnoterapi også med at støtte kroppens selvreparerende processer.

Psykoterapeutisk behandling af personer, der har været udsat for et traume, bør altid inddrage kroppens visdom og erindringer. 

Konklusion:

Når vi har udviklet stressrelateret sygdom, er den vigtigste helbredende faktor at fjerne årsagen til sygdommen, ved at det autonome nervesystem understøtter helbredende processer i kroppen. Dette gøres ved at styrke vores selvværd gennem transformering af negative overbevisninger til positive overbevisninger. Derved opnås større mental og fysisk sundhed, så vores evne til at tænke og handle konstruktivt og løsningsrettet forstærkes.

Litteratur:

Alladin, Assen, psykolog og forsker: Handbook of cognitive Hypnotherapy – An evidence-based approach. (2007)

 

Billander Susanne, specialist i metamedicin: Din intelligente krop- en naturlig forståelse af sygdom. (5.oplag 2013)

Larsen Arvin, Heilpraktiker: Livgivende hormoner – en bog om psykologien bag de livgivende hormoner samt deres betydning for helbredet. (2. udgave 2005)

Levin A. Peter, doktorgrad i medicinsk biofysik og psykologi: Den tavse stemme. Hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære. (2012)

Lipton H. Bruce, Ph.d. i cellebiologi: 1. Intelligente celler, (2009) 2. Honneymoon-effekten (2014)

Ranking Lissa, speciallæge i gynækologi: Din selvhelbredende kraft – Videnskabeligt bevis for at du kan helbrede dig selv.(2014)

Szegedy-Maszak, Marianne: Mysteries og the Mind: Your Unconscious is Making Your Everyday Decisions. U.S News & World Report (2005).

At forandre dit liv

Der findes nemme veje til at opnå nye vaner

Jan B. Suni – Juli 2014

De fleste af os har en eller flere gange taget beslutningen om at ændre noget ved vores livsstil for at føle os bedre tilpas. Fx at tabe nogle overflødige kilo gennem kostændring, begynde at løbetræne, stoppe med at ryge, opnå mere tid til favorit aktiviteterne osv. osv. Vi finder måske en spændende og veldokumenteret kur og begynder på kuren. Efter kortere eller længere tid, må vi se i øjnene, at vi igen er begyndt at udføre de gamle handlinger, som vi havde besluttet at lægge fra os. Vi spiser det samme og i samme mængde som før kuren, vi får ikke motioneret som planlagt, vi ser lige så meget fjernsyn, selvom vi besluttede, at vi fremover også vil bruge tid på at læse en god bog osv. osv.

Hvad er årsagerne til, at vi har så svært ved at forandre de vaner, som vi ikke ønsker at have? Hvad er årsagerne til, at vi har så vanskeligt ved at tillægge os de gode vaner, vi har besluttet skal blive en del af vores nye livsstil? Vi bevæger os i cirkler og opnår for sjældent målet – den selvvalgte livsstilsændring.

Hjerneforskningens forklaring på vaners magt
Lad os se på, hvad den nyeste hjerneforskning skriver om de årsager, der styrer vores tænkning og adfærd.

I det følgende har jeg begrænset mig til at skrive om hjernen som et isoleret organ. I virkeligheden er hjernen både påvirket og afhængig af sit samarbejde med alle kroppens organer.

Vi mennesker er født med en enestående hjerne, der har fantastik indlæringsevne ved at kunne ”downloade” ubegribeligt antal adfærdsformer og overbevisninger. Hjerneforskere mener, at en af årsagerne til at vi fra 0 – 2 år kan lære så enormt mange ting, skyldes den måde, hjernen arbejder på. Fra 0 – 2 år er vores hjernebølgeaktivitet domineret af en lav frekvens, der kaldes deltabølger. Mellem 2 – 6 år bliver hjernebølgeaktiviteten hurtigere og kaldes tetabølger. Som små børn iagttager vi omhyggeligt vores forældre samt andre vigtige personer og downloader automatisk vores indtryk direkte til bl.a. hjernens Limbiske system, hvor det lagres som underbevidst hukommelse. Derved bliver vores forældres livsstil, adfærd, overbevisninger og vaner indlejret som fast strukturerede nervebaner i vores hjerne. Når vores barndomsoplevelser er programmeret ind i vores underbevidsthed, kontrollerer de vores bevidste tanker og biologi resten af livet … med mindre vi finder måder at omprogrammere dem på. Lige nu, medens du læser denne artikel, anvender du det, man kalder din bevidsthed, som primært styres af frontallapperne i panderegionen.

Når vi kommer i puberteten, er vores hjernebølgemønster blevet hurtigere og kaldes betabølger. Vi har nu udviklet evnen til at reflektere og indtage en mere kritisk vurdering af det, andre gør og siger. Men vores limbiske systems lager af underbevidst data ligger stadig skjult for vores bevidsthed, så alle barndommens downloadede data påvirker stadig vores sanseindtryk, tanker, vaner og kan forhindre os i at følge vores bevidste beslutning om kostændring eller andre livsstilsændringer.

Vi har selvfølgelig også stor gavn af vores underbevidste hukommelse med dens automatiske tanker og vaner. I løbet af en dag hjælper den os konstant. Fx er det i vores underbevidste hukommelse vores sprog er indkodet, alle vores indlærte kulturelle normer, at cykle og køre bil. Det er vores underbevidste hukommelse, der muliggør det ubegribelige, når solopianisten, der spiller Mozarts Piano Concerto No. 21, præcist flytter alle sine fingre og begge sine fødder på ganske bestemte måder og tidspunkter. I vores underbevidste hukommelse ligger alle detaljer fra både behagelige og ubehagelige oplevelser.

Underbevidstheden dominerer vores bevidsthed

Hjerneforskere har dokumenteret, at vores bevidste sind, som du anvender lige nu, er i stand til at behandle 40 indtryk i sekundet, medens vores underbevidste sind behandler mere end 20.000.000 indtryk på et sekund. Styrken i vores underbevidste sind er langt større end vores bevidste sind, men vores bevidsthed kan noget, det underbevidste sind ikke kan – det kan iagttage sig selv, det kan reflektere, vurdere og tage beslutninger. Det er det, der sker, når vi beslutter, at følge en ny kur om fx at omlægge vores kostvaner. Vores bevidste tænkning konkluderer, at vi vil opnå fordele ved at omlægge vores vaner. På denne måde giver det bevidste sind os fri vilje, hvilket betyder, at vi ikke kun er offer for vores programmeringer. Men for at vores beslutning skal lykkes, er vi nød til konstant at tænke bevidst på den nye adfærdsændring – en vanskelig opgave som enhver, der har prøvet at bruge sin viljestyrke, kan bevidne – ellers vil vores underbevidste programmeringer, vores autopilot, tage styring.

Vores autopilot slås hurtigt til

Årsagen til at vores autopilot virker så effektiv, er det underbevidstes dominerende hastighed og kræfter, men også fordi vores hjerne har udviklet neurologiske spor, hvor nerveimpulser hurtigt kan nå fra tanke til handling. Jo oftere vi har tænkt den samme tanke og udført den samme handling, des hurtigere vil hjernens signalstoffer bringe informationerne frem til tanker og handlinger. Så når vores hjerne registrere sult, meddeler den vores bevidste tanker, at vi skal spise. Pga. de gamle veludviklede neurologiske spor er de første tanker, vi får, og handlinger vi udfører, de samme tanker og handlinger som vi har udført tusinde gange før. Så hvad gør vi? Vi spiser, som vi plejer. Jo, vores indgroede vaner sidder godt fast.

De største forhindringer for at vi har succes, med de forandringer vi beslutter, er vores indkodede oplevelser fra vores tidlige barndom og vores veludviklede neurologiske spor i hjernen.

Vi kan styrke vores frie vilje

Kan vi gøre noget for at styrke vores frie vilje, så vi kan få glæde af de mange veldokumenterede livsstils programmer ved at afkode uønskede vaner og indkode de ønskede vaner og derved omlægge vores livsstil?

En computers teknologi kan downloade informationer og gemme informationerne på harddisken og ved at trykke på delete knappen, kan vi slette de gemte informationer. Lykkelig vis har vores hjerne plastiske evner til at forandre sig igennem hele vores liv. På samme måde som computeren, er vores hjerne indrettet til både at downloade og delete informationer, og nyere hjerneforskning dokumenterer, at hjernen kan opbygge nye neurologiske spor til erstatning for de gamle. Derfor er svaret ja. Vores hjernekapacitet har de nødvendige evner, der skal til, for at vi nemt kan omlægge vores livsstil.

Hypnosebehandling kan omprogrammere usunde vaner til sunde vaner

Flere og flere læger, tandlæger, psykologer og psykoterapeuter anvender hypnose som led i deres behandling.

Hypnose er en veldokumenteret behandlingsmetode, som kan anvendes ved alle former for ønskede forandringsprocesser – lige fra at bearbejde angst, vrede, og lindre smerter til at ændre livsstil til fx at motionere og omlægge vores kostvaner.

Hypnosebehandling er et kraftfuldt værktøj, fordi man anvender en direkte vej til vores underbevidsthed, hvor vi hurtigt kan få ændret uhensigtsmæssige tankemønstre og vaner til mere livsbekræftende. Hypnoterapeuten hjælper os ind i det man kalder trancetilstand og kommunikerer direkte med det underbevidste sind ved at udtale de forandringer, klienten ønsker. Det underbevidste sind vil nemt og naturligt lade sig omprogrammere ved at tage imod forslagene og føre de nye tankermønstre ud til nye handlinger og vaner.

Trancetilstanden er naturlig og ufarlig

Når vi befinder os i den hypnotiske trancetilstand, har scanninger af hjernens aktivitet vist, at hjerneaktiviteten er domineret af delta og tetabølger, der er den samme hjerneaktivitet, som vores hjerne havde, da vi var børn og downloadede enorme mængder nye færdigheder. Samtidig viser hjernescanninger en øget aktivitet i det limbiske system, når vi befinder os i trancetilstanden. I hjernens limbiske system lagres, som nævnt, vores vaneadfærd. Den øgede aktivitet i det limbiske system kan tyde på, at denne del af hjernen kan påvirkes til at indlære ny adfærd under hypnose. I trancetilstanden kan vi huske hændelser fra vores tidligste barndom, og vi er særligt modtagelige for nye informationer – nye input.

Det er naturligt for mennesker at befinde sig i trancetilstanden, derfor kan alle hypnotiseres og komme i den nødvendige dybe trancetilstand. Det kræver blot, at vi følger hypnoterapeutens anvisninger. Det kræver normalt kun 2 til 4 sessioner for at omkode uønskede vaner til de ønskede vaner.

Under hypnosebehandlingen hører klienten alt, hvad terapeuten siger, og selv om den bevidste hukommelse måske glemmer, hvad hypnoterapeuten har sagt, vil den underbevidste hukommelse huske alt og føre de ønskede forandring ud i livet.

Hvis du vil vide mere om emnet, kan du læse:
Alladin, Assen, psykolog og forsker.: Handbook of cognitive
Hypnotherapy – An evidence-based approach. (2007)
Lipton H. Bruce, Ph.d. i cellebiologi: 1. Intelligente celler. (2009) 2. Honneymoon-effekten (2014)

Ranking Lissa, speciallæge i gynækologi: Din selvhelbredende kraft – Videnskabeligt bevis for at du kan helbrede dig selv.(2014)

Szegedy-Maszak, Marianne: Mysteries og the Mind: Your Unconscious is Making Your Everyday Decisions. U.S News & World Report (2005).