Børn og 5-PATH hypnoterapi

Mangler dit barn glæde i livet på grund af utryghed, sorg, stress, tristhed, jalousi, søvnproblemer, hidsighed, mobning, generthed, angst, fobier, sengevædning, præstationsangst, manglende selvværd, sociale problemer, stammen, neglebidning, nervøsitet, usikkerhed, indlæringsvanskeligheder mm.

Børn har en veludviklet fantasi og en god forestillingsevne, som kan anvendes konstruktivt i en hypnoseterapi- session med børn. Min erfaring er, at hypnoseterapi kan anvendes til børn fra 4 år. Børn har nemt ved at komme i trancetilstanden. Selve den terapeutiske proces, forandringsprocessen foregår ved en fantasi rejse, hvor barnets problem er omdrejningspunktet . På denne rejse vil barnet og jeg sammen arbejde med det, som barnet er kommet for at få forandring i. Børns hjerner og tænkning er meget påvirkelig og let foranderlig. Som hypnoseterapeut benytter jeg mig af denne egenskab til at skabe hurtig forandring.

Før en session med dit barn har jeg en grundig samtale eller korrespondance via mail med dig, hvor jeg vil spørge ind til din opfattelse af dit barns problem, og hvad målet er med behandlingen. Når I kommer til sessionen, vil jeg have fokus på dit barn, jeg vil bruge tid på, at dit barn får opbygget tillid til mig. Jeg taler med barnet om, hvorfor han eller hun er hos mig og fortæller hvad hypnoterapi er. Jeg har 33 års erfaring med at arbejde med børn og unge i forskellige sammenhænge, og er god til at opnå tillid.

Alt i alt anvender vi ca. 1½ time afhængigt af dit barns koncentrationsevne. Barnet er glad og positiv efter sessionen.

Efterfølgende skriver jeg mail til dig med referat af og mine tanker om sessionen med dit barn, hvor du efterfølgende kan skrive og stille spørgsmål.